Hvis man er dømt i en straffesag kan man i de fleste tilfælde anke til landsretten hvis man er utilfreds med
byrettens resultat. Hvis man mener at man er dømt med urette kan man anke til frifindelse. Hvis man
derimod blot mener at man fik for streng en straf i byretten kan man anke til formildelse, altså med henblik
på at få en mildere dom.
En nylig sag viser at dette af og til kan betale sig. En dom i en mindre voldssag gav i byretten 60 dages
fængsel, dette resultat ændrede landsretten til 50 dage helt i overenstemmelse med højesteretspraksis på
området.
Den pågældende var i øvrigt en tidligere ustraffet person, der mente at voldsudøvelsen, som han bitterligt
fortrød, skyldtes at han havde indtaget alkohol, hvad han ellers sjældent gjorde, efter at have taget noget
lægeordineret antidepresivt medicin.
Jakob Fastrup, der har ført sagen udtaler:
Lighed for loven er et helt grundlæggende princip i ethvert retssamfund. Dette betyder bla at den samme
strafbare gerning skal udløse den samme straf uanset hvilken byret der bedømmer sagen, selvfølgelig med
skelen til gerningsmandens personlige forhold. Om han er straffet tidligere osv.
Dette er de danske domstole normalt rigtig gode til. Hvis der en enkelt skydes forbi med for høj en straf er
der mulighed for anke så tingene bliver sat på plads i landsretten.