Dørmand gav knytnæveslag i hovedet

Tur i byen endte med årelangt juridisk tovtrækkeri

En glad aften i byen  kan pludselig ende i et næsten 1 år langt juridisk tovtrækkeri, der dog sluttede med frifindelse ved Retten i Herning forleden.

Historien var at den pågældende sammen med nogle venner var i byen på et af byens kendte dansesteder. Efter hans opfattelse helt uden gyldig grund blev han bedt om at forlade stedet, måske fordi to af hans kammerater ”tumlede” lidt med hinanden for sjov.

Den pågældende var ikke tilfreds med den hårdhændede måde som dørmændene fjernede ham fra dansestedet på og kontaktede politiet på sin mobiltelefon, da han var smidt ud på gaden. Da politiet kom anmeldte dørmændene imidlertid ham for trusler, noget som han opfattede som et forsøg fra dørmændene på at undgå selv at blive anmeldt.

En uventet drejning

I retten bakkede dørmændene hinanden op. Sagen tog en noget uventet drejning da overvågningsvideoen optaget uden for dansestedet blev vist for retten. Af videoen fremgik det at dørmanden havde givet den tiltalte et knytnæveslag til hovedet. Dørmanden havde først nægtet dette men erkendte efter at have set slaget på videoen at han havde slået.

På baggrund heraf frifandt retten med dommerstemmerne 2-1.

“En meget mærkelig sag”

– udtaler Advokat Jakob Fastrup, der dog er godt tilfreds med det resultat som rettens flertal nåede frem til.