I TVIVL?
Hvis du er i tvivl om du har brug for en forsvarsadvokat, så har du det nok. Vi hjælper gerne med at afklare tvivlen – og det er ganske gratis.
Hos os koster det ikke noget at få vejledning til om man har brug for en advokat. Derfor kan du trygt kontakte os for en uforpligtende snak hvor vi sammen afdækker om du har behov for advokathjælp.
TIDEN - EN VÆSENTLIG FAKTOR
Man står typisk bedre med sin sag jo tidligere advokaten er kommet på.
Det giver sig selv. Jo længere tid en advokat er inde over en sag, desto bedre mulighed har vedkommende for at komme ordenligt rundt i sagen og levere et ordenligt resultat.
USKYLDIGE BLIVER OGSÅ SIGTET OG DØMT!
Selv i det bedste retssamfund sker det at uskyldige bliver sigtet, for politi og anklager er blot mennesker og de laver selvfølgeligt også fejl.
Masser af mennesker oplever at blive sigtet eller tiltalt for noget de er uskyldige i og selv i det bedste retssystem kan det ikke undgås, at nogle af dem ender med at blive dømt. Hvert eneste år er der eksempelvis mennesker der oplever at blive dømt i en byret, for derefter at blive frifundet i landsretten.
Det er derfor meget vigtigt at man er opmærksom på at man kan få brug for en forsvarer, også selvom man er uskyldig.
Det kommer ofte bag på folk at politiet sigter dem for en forbrydelse som de ikke har begået. Politiet og anklagemyndigheden sigter selvfølgeligt dem som de mener at kunne bevise er skyldige – uagtet at disse personer selv ved at de er uskyldige og har fortalt politiet det samme.
Hvis man får fornemmelsen af at man kunne komme i politiets søgelys så, bør man snakke med en advokat – også selvom man er uskyldig. Lad være med at snakke med politiet overhovedet før du har talt med din advokat.
ERFARING
Jakob Fastrup har mere end 30 års erfaring i alle typer af straffesager- og har den indstilling til straffesager at det er politiets anklager der skal løfte bevisbyrden. Anklageren skal både bevise at der er begået noget strafbart, Og endnu vigtigere, at det rent faktisk er den tiltalte der har begået det.
Politiet har i de senere år fået mange nye opgaver og det er bekymrende at opleve, at dette i visse sager ser ud til at medføre at kvaliteten af politiets arbejde falder. Derfor er det vores opgave som forsvarer, at gå benhårdt til politi og anklager i alle faser af sagen.
Alle sager er forskellige. Selvom to sager handler om den samme type overtrædelse er der altid detaljer som gør dem helt forskellige. Det er derfor en kæmpe fordel med masser af erfaring, så "hver en sten bliver vendt" inden retten træffer sin afgørelse.